Sygdomme i agurkplanter

Undgå de værste problemer

Det er ret let at dyrke agurker i drivhus, men man skal huske, at der er tale om sarte og meget urteagtige planter, der er yderst følsomme for klimaændringer.  Hovedparten af problemerne er derfor fremkaldt af klima- og kulturforhold og ikke af infektionssygdommeagurk-smaa-planter

Slappe blade er en følge af pludseligt solskin efter en periode med lysmangel. Skaden er særdeles almindelig og skyldes, at vandoptagelsen ikke kan følge trit med den kraftige fordampning fra planternes overflade.

Misfarvede blade er som regel en følge af dårlige rødder, for lav jordtemperatur, iltmangel eller mangelfuld intern transport i planten. Symptomerne viser sig som afsvedne, brune, tørre partier mellem nerverne eller langs bladranden. Køb resistente agurk frø her:

Blinde skud kaldes de skud, som standser i væksten og visner. Symptomet fremkommer især ved stærk vækst i helt unge planter og ved store temperatursvingninger samt i tør luft.

Frugtsvind, kastning eller indskrumpne frugter er betegnelser for frugter, der standser i udvikling og derved misdannes. På den slags planter er rødderne som regel tynde og svagt forgrenede i stedet for, som normalt, at være tykke og med et utal af fine, hvide rodhår.

Skaden kan fremkomme under flere forskellige ugunstige vækstforhold såsom træk, for høj temperatur i fugtighedsmættet luft, akut næringsmangel, for stærk vanding, gødskning, kold jord eller mørkt vejr.
agurk-top

Agurkmeldug viser sig som små, diffuse, hvide pletter på oversiderne af lidt ældre blade. På de tilsvarende områder på bladenes undersider kan man med lup ane en ganske fin belægning af meldugsvampens hyfer.

I et senere stadium flyder pletterne sammen, og svampebelægningen kan da ses på bladundersiderne uden brug af lup. Undgå udtørring af planterne, sørg for god udluftning og fjern gamle blade fra planterne. Læs her, engelsk

Gråskimmel kan fremkalde brunvisning og en pelsagtig grå belægning af alle overjordiske plantedele. Er særlig hyppig i meget fugtigt klima med stillestående luft.

Mider forårsager gulbrune misfarvninger på blade og skud. Angrebene kan holdes nede i væksthusene ved hjælp af rovmider. Nattemperatur omkring 18 grader og dagtemperatur under 27 grader giver de bedste betingelser for rovmidernes trivsel.

Trips suger plantesaft af bladene, undertiden også af frugterne. De celler, der tømmes, bliver sølvhvide, fordi der trænger luft ind. Er der mange insekter til stede, kan angrebne blade visne og frugter misdannes.

https://www.youtube.com/watch?v=gsdSsKiiQN4

Kaffe kan både drikkes og dyrkes

Kaffetræ, Coffea arabica.
Bladene er aflange, mørkegrønne og meget glinsende. Ældre planter får hvide blomster i små klaser, der dufter som jasminer (se det øverste billede).

Frugterne, hvori bønnerne dannes, minder i udseende om kirsebær. I hver af dem dannes to kaffebønner (se det nederste billede).

Man skal ikke uden videre regne med at kunne dyrke sin egen mokka i vindueskarmen, for det er ikke sikkert at planten vil blomstre, men så pyt: den er dekorativ alene med bladene og holder ualmindelig godt under almindelige stueforhold.

Kaffeplanten skal have meget vand og i sommertiden meget lys. Nogen bestemt temperatur kan ikke angives, blot den ikke kommer til at stå under 15 grader.

I vintertiden må den ikke stå for mørkt, da den så vil tabe bladene. I sommertiden må den til gengæld ikke stå i direkte sol.

Omplantning finder sted hvert år, mens planten er lille. Der bruges en stor potte med en blanding af tørvestrøelse, sand og havejord i lige dele. En smule trækul gavner rodnettet, og en håndfuld til en stor potte er passende. Kaffeplanten er yderst velegnet til direkte udplantning i indendørs bede.

De rå kaffebønner er undertiden vanskelige at få til at spire, og det er selvsagt umuligt, at få de ristede til det.

Til mangfoldiggørelse af planten er det bedre at formere ved aflæggere end ved såning. Stiklingerne kan få rødder på en måneds tid ved en jordtemperatur på 20-25 grader. Den slags planter gror bedre end frøplanter, og chancerne for at få kaffebønner under stueforhold er betydeligt større, idet de blomstrer nemmere.

Julestjerner

Den mest holdbare stueplante for årstiden

Nogle hader dem, flere elsker dem, men de er her under alle omstændigheder, og de hører med til de allermest holdbare potteplanter, der findes.

Sådan var det ikke i gamle dage. Da kunne julestjerner knap nok holde december ud. Det var tit den rene ynk at se på dem. Selv den sarte julebegonie kunne overleve den, og når vi kom ind midt i januar, blev den slatne blad- og stjerneløse plante båret ud sammen med juletræet.

Mexico er deres hjemland
Det var i 1803 planten blev fundet og registreret i Mexico.  En botanisk ekspedition stødte på store 5-6 meter høje forgrenede buske uden at vide, hvad det var for planter.

Prøver blev sent til den berlinske professor Wildenow, der fastslog, at den hørte til vortemælkslægten – en af blomsterplanternes allerstørste slægter med mere end 2000 medlemmer.

Familieskab
Det botaniske navn blev Euphorbia pulcherrima. Til samme familie hører også Ricinus. Det er den plante, man udvinder amerikansk olie af.

Julestjernen er også i tæt familie med Kristi Tornekrone, Koralranke og ligeledes med den kaktusagtige plante, der populært kaldes for Treksantsøjle og Cowboykaktus. Det er nemlig slet ikke en kaktus, selv om den ser sådan ud, for den har ikke mælkesaft, som  planter af Vortemælkfamilien har, men det er en helt anden historie.

Blomsten er ingen blomst
Det er ikke selve blomsterne, der giver julestjernen karakter. Den stjerne, der dannes i stilkenderne, er nemlig ikke selve blomsten. Det er blade, der har skiftet den grønne kulør ud med rødt, og anbragt således, at de danner stjerne omkring de uanseelige gule blomster i midten.

Disse blade, eller bractéer, som de også kaldes, har til opgave at reklamere for de små gule blomster i midten, så insekterne ikke glemmer at bestøve dem.

Forædling har sat sit præg
Julestjerner er noget helt andet end dengang de kom til Europa. Forædlingen har sat sit præg, og målet er nået: skønhed og holdbarhed på én gang.

Så skulle man tro, at alle ville være glade og fornøjede, men medaljen har en grim bagside: når de nu holder så godt, så bliver de tit mishandlet fra det øjeblik de forlader gartnernes drivhuse, og til de står hjemme i stuerne.

De kan risikere at blive transporteret i for kolde biler, de kan komme til at stå på et koldt lager i længere tid, måske endda i totalt mørke, og de kan blive udsat for det allerværste: at blive stillet ud på gader og stræder i den danske vinter for at friste kunderne ved nærkontakt.

Det tåler stjernerne ikke, men desværre viser skaden sig først en tid efter at de er kommet i hus. Det med holdbarheden kan vi så glemme alt om, for planterne er så blevet skadet. Mit råd er: køb aldrig julestjerner, der står udendørs!


Er planten værd at købe?

Heldigvis er der en måde, hvorpå man kan se, om planterne har haft det dårligt, før man køber dem: hvis de gule partier lige i midten af blomsterne er matte eller ligefrem sorte, er de allerede alvorligt skadede.

Læg mærke til at de højrøde blade alligevel godt kan se perfekte ud. Derfor overser man tit dette lille, men alligevel tydelige signal, der fortæller, at man skal lade være med at købe planten, da den har fået varig skade, for kulde tåler den ikke.

Julestjernen kommer nemlig fra varme himmelstrøg, og selv om dens efterkommere er blevet stærkt forædlet, hjælper det ikke, hvis den fryser.

Korte dage fremmer blomsterdannelsen
Der knytter sig en meget ejendommelig ting til julestjernerne. De danner nemlig, ligesom chrysanthemum, først deres blomsterknopper, når dagen bliver kortere end 12 timer, og det sker hos os i oktober.

Herefter går der en halv snes uger, og så kan de nå at komme i blomst til jul.

Gartnerne udnytter denne egenskab og snyder planterne. De mørklægger dem allerede i august, så planterne ‘tror’ at dagen er tilstrækkelig kort til at danne knopper.

På den måde er der ikke noget i vejen for, at man kan få julestjerner i blomst året rundt, hvis det bliver trendy engang.

Sådan passes julestjerner
De har det bedst ved 18-22 graders varme, men ikke placeret lige over en radiator eller ved siden af en brændeovn!

Den bør ikke vandes med meget koldt vand, og jorden må helst ikke blive tør. Hvis potten er for lille, så plant den om i en større.

Begynder planten at hænge, kan man redde den ved at sætte den ned i 25-35 grader varmt vand helt op til selve blomsterne i en times tid. Så kan den i det mindste holde lidt længere end juletræet.

Jeg skylder at tilføje, at julestjerner også kan have blomster med andre farver end rød fx hvid og lyserød, men det er efter manges mening ikke rigtige julestjerner, men smag og behag er jo så forskellig.