Drivning af grene i vintertiden

Billige buketter i vintertiden

Nogle mennesker nænner ikke at skære grene af i haven og kalder det simpelthen vandalisme. De mener, at træer og buske er en slags hellige køer, som ikke må røres. De fleste har imidlertid godt af at blive tyndet ud og kan dermed samtidig levere grønt til stuen.

Der er dog undtagelser, fx Troldnød, Hamamelis mollis og Pebertræ, Daphne mezereum, der gror så langsomt, at de let kan skamskæres ved for grov beskæring.

De fleste lidt ældre buske skal udtyndes, så den egentlige grenopbygning kan få tilstrækkeligt lys, luft og næring.

Et sammengroet og tæt krat af et fordums smukt buskads er ingen pryd. Havde man i tide klippet og beskåret, var hvert enkelt træ og hver busk blevet smukt formet med den fornødne åbne vækst. I stedet er halvdelen af kronerne tit blevet til en samling kvas, der oven i købet forhindrer lyset i at nå havens bundvegetation som stauder, blomsterløgplanter og græsplæne. Det kvas, der engang var grene, kunne være blevet til pryd og glæde indendørs.

Knopperne låses med hormoner
Allerede i sommertiden dannes det følgende års knopper, der skal blive til blade eller blomster. Bladene danner nogle såkaldte hæmstoffer, der forhindrer, at disse knopper springer ud for tidligt.

Hæmstofferne er en slags hormoner, der især dannes i lys og varme og i det hele taget under gode vækstbetingelser. Jo større koncentrationen af hormoner bliver, desto længere tid vil det vare, før knopperne er frigjort for hormonpåvirkningen.

Kun hvis bladene rives af, vil knopperne kunne springe ud samme år som de er dannet. Om efteråret er der i træer og buske oplagret en vis mængde hormoner, som i løbet af vinteren forsvinder, men i mellemtiden lægger kulden de ellers frigjorte knopper i dvale, så de alligevel ikke kan røre på sig.

Grenenes drivkvalitet
Som nævnt forsinkes fremdrivningen, hvis grenene har fået meget lys og andre gode vækstbetingelser, men til gengæld bliver kvaliteten langt bedre.

En gren kan ikke både drives meget tidligt og blive af bedste kvalitet. Grene og kviste, der sidder i skygge på træer og buske, vil altså kunne bringes tidligere til udvikling, men de vil ikke udvikle sig med samme styrke og skønhed som grene, der har fået meget lys.

Kulde har stor indflydelse på tidspunktet for, hvornår grene kan drives. Jo koldere vinteren er, desto hurtigere kan grenene bringes til kunstigt løvspring.

Et interessant forhold gør sig gældende for den mørkbladede Mirabel, Prunus cerasifera var. nigra og forskellige arter af Japankvæde, Chaenomeles. Mens den førstnævnte har mørkrosa blomster, når den drives tidligt og lysrosa blomster når den drives sent, har Chaenomeles tidligt på sæsonen hvide blomster og senere røde.

Blomster der drives for hurtigt frem bliver som regel meget matte i farverne.

Langsom drivning er god drivning
Når grene er skåret eller klippet af, stilles de dybt i vand i en kælder eller et udhus, hvor der er køligt. Her forbliver de nogle dage, indtil man kan se, at knopperne rører på sig.

Den friske grønne farve skal helst have vist sig, før de tages ind i varmen. Sættes grenene direkte ind i en stue, vil de ikke udvikle sig så smukt, navnlig ikke hvis de er skåret eller klippet, mens det har været meget koldt. Så bliver temperaturchokket for voldsomt.

Grene, som er meget træge at få i gang, kan overtrækkes med en plastpose, mens de endnu står køligt. Det virker også befordrende på dannelsen af flere blade og blomster.

Om grenes natur
Grene i vintertilstand kan ikke drives til udvikling på et hvilket som helst tidspunkt af året. Man kan dog aldrig sige noget helt sikkert om udfaldet, da det afhænger af flere forhold, som skal omtales nærmere.

Tidspunkter for drivning
Den busk, der giver mulighed for at få de første blomstrende grene i vasen er Vinterjasmin. Allerede i midten af september kan grenene klippes af og drives.

Derefter følger Pil der kan tages ind fra midten af oktober.

Grene af Prydkirsebær kan med held sættes i vase fra midten af november.

Kejserbusk fra begyndelsen af december.

Birk og Kvæde fra midten af december.

Hassel og Rødel fra slutningen af december.

Fuglekirsebær, Forsythia, Kastanie, Blodribs, Syren, Tjørn og Gyvel i slutningen af januar.

Guldregn og Blåregn fra midten af februar.

Æble og Japansk kirsebær fra begyndelsen af marts.

Lærk, Lind og Bøg fra slutningen af marts.

Stedsegrønne grene kan holde længere i vase
Sådanne grene er tilbøjelige til at få brunfarvede nåle eller nåletab. Her er en metode der forlænger deres holdbarhed:

Grenene skæres af i en frostperiode. De lægges i vand i mindst to døgn, inden de sættes ind. Et eller andet tungt lægges over, så grenene virkelig kommer helt ned i vandet. Herved genvinder de deres friskhed og bliver fyldt med vand i alle celler.

Derefter vaskes og skures enderne af grenene i lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel. Til sidst skylles de.

Enderne flækkes 5 cm op, og grenene stilles i vand, hvortil er tilsat 4 spiseskefulde glycerin pr. liter.

Eksperimenter selv. Metoden var meget brugt før i tiden.

l

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *