|
Lysmåling og lystab
Lysstyrke kan måles på mange måder. Her vælges den gammelkendte enhed lux.
Det er den mængde lys, som kan registreres i en meters afstand fra et stearinlys i et ellers helt mørkt rum.
På en meget lys dag kan der udsendes over 100000 lux fra himmelrummmet.
På en overskyet dag er belysningen ca. 10000 lux, og på gråvejrsdage er der sjældent mere end 1000 lux til rådighed.
Indendørs er lysstyrken betydeligt nedsat. Gennem glas tabes ca. 10 pct. og gennem dobbeltglas det dobbelte.
Er vinduerne ikke helt rene, vil glas og snavs yderligere kunne tilbageholde 20 pct.
I vindueskarme er lysmængden derfor tit nedsat med 40 pct. Fra vinduerne og tilbage i stuerne falder lysmængden rigtig meget.
Det er ikke ualmindeligt, at der kun er 10 pct. tilbage i de mørkeste kroge.
Planter har vidt forskellige lyskrav
De forskellige plantearter stiller vidt forskellige krav til lysstyrken. Medens en Saintpaulia let klarer sig med 2000 lux, skal en rose helst have 20000 lux endda gennem ret mange timer. Det vil alene af den grund være uklogt at anbringe en potterose helt tilbage i stuen og en Saintpaulia i vindueskarmen mod syd.
Placeringen af planterne må derfor ikke alene bestemmes af æstetiske grunde, men i højere grad af planternes lyskrav.
En tommelfingerregel siger, at stueplanterne skal modtage mindst 2000 lux i flere af døgnets timer for at klare sig tilfredsstillende.
Nogle planter tager imidlertid ikke synderlig skade af at stå mørkere selv i længere tid, skønt de fra naturen er vænnet til ret store lysmængder.
Det gælder fx Bajonetplante, Sansevieria. Det er ikke ualmindeligt at se den slags planter anbragt på trappegange eller i mørke vestibuler. Hvis Pelargonie behandles på denne måde, vil planten snart blive både ranglet og blomsterfattig.
Lys er mange ting
Det er ikke ligegyldigt, om lyset er rødt eller blåt, eller om det kommer fra solen eller en elektrisk pære.
Det er heller ikke ligegyldigt, om lyset er stærkt eller svagt, og om dagen er lang eller kort. Uden at der her skal gøres udførligt rede for alle forhold mellem lys og planter, er det dog et øjeblik nødvendigt at beskæftige sig med lysets sammensætning, da lyskvaliteten er overordentlig betydningsfuld for planternes trivsel.
Som bekendt er sollysets hvide farve sammensat af forskellige slags stråler, ligesom man ser dem adskilt i regnbuen og altid sammensat i den samme rækkefølge nemlig violet, blåt, gult, orange og rødt.
På begge sider af sollysets farveskala er de usynlige stråler. Langs den violette del findes ultraviolette stråler (de stråler der bruner huden) og langs den røde del findes de infrarøde stråler (de der varmer).
De direkte solstråler indeholder alle farverne eller rettere sagt: alle bølgelængderne.
Vi ser farverne,
planterne mærker dem
Planterne kan mærke selv de mindste forskelle på lysets sammensætning, styrke og varighed. Der er endnu ikke lavet noget måleapparat, som tilnæmelsesvis kan registrere disse tre lyskvaliteter.
Selv om solens lys og det lys, der udsendes fra et lysstofrør, tilsyneladende ligner hinanden, vil ingen plante i det lange løb kunne trives i sidstnævnte. Planterne registrerer omgående den store forskel, der er i lyssammensætningen
Det gavnlige lys
Det usynlige ultraviolette lys har ingen særlig indflydelse på plantevækst. Det har det infrarøde lys.
Strålerne opvarmer alt, hvad de rammer, dog først og fremmest stoffer der ikke er gennemsigtige. De er uden direkte betydning for sukkerdannelsen i de grønne plantedele, men på grund af den forhøjede temperatur, der opstår i bladene, kan det infrarøde lys være medvirkende til, at stofopbygningen nemmere finder sted, især hvis omgivelserne er meget kolde.
Mangel på blåligt lys
Hvis planterne af en eller anden grund ikke modtager den blålige del af spektret, skades de, og i løbet af forholdsvis kort tid kan man se, hvordan de mistrives og efterhånden invalideres.
De bliver tynde og ranglede med færre sideskud og sammenrullede og blege blade. Blomstringen forsinkes, færre knopper udvikles, frøet bliver dårligt, og eventuelle frugter bliver små og misdannede.
Mangel på rødt lys
Hvis planterne i stedet bliver forhindret i at modtage rødt lys, bliver stængelstykkerne korte mellem bladfæsterne. Der udvikles flere sideskud, og resultatet er små, faste, men dog forkrøblede planter.
Kun hvis strålerne fra alt det synlige lys når bladene, kan planterne udvikle sig, som det er naturens hensigt. Er sollys således til stede i tilstrækkelig mængde, behøver man altså ikke at have nærmere kendskab til lysets sammensætning for at være en dygtig gartner.
Planternes arbejdsdag
Der har været lavet utallige forsøg for at få klarlagt, hvorvidt planter overhovedet behøver hvile. Man kan udmærket tænke sig den situation, at en gartner fx ønsker at forlænge planternes arbejdsdag ved kunstig lystilskud, så produktionen kan gøres færdig på kortere tid.
Ingen ved imidlertid, hvordan det hænger sammen. Når svaret ikke kan gives, skyldes det, at mange forskellige forhold komplicerer den slags undersøgelser.
I den tid, planterne får lys, sker der på én gang vækst og hormonproduktion. Hormonerne kan i det ene øjeblik resultere i mere udpræget bladudvikling og i det næste resultere i dannelse af blomsterknopper. Dertil kommer, at situationen er forskellig i de forskellige plantearter.
Daglængdens indflydelse på stueplanterne
Man har længe været klar over, at lysmængde og lyssammensætning påvirker planternes vækstforøgelse, men det er ikke mere end godt 100 år siden, at man opdagede, at dagens længde kunne være afgørende for tidspunktet for blomstringens indtræden.
Hvis fx dagene er mere end otte timer lange, vil nogle plantearter aldrig blomstre, mens andre netop vil danne det ene hold knopper efter det andet under samme betingelser.
Vækstpunkter bliver til blade eller blomster
Cellerne i vækstpunkterne, der befinder sig i en art fostertilstand, kan udvikle sig til blade eller blomster, og daglængden synes – så ufatteligt det end måtte lyde – i mange tilfælde at være den afgørende faktor for, hvorvidt blade eller blomster skal udvikle sig af vækstpunkterne.
Kortdagsplanter, langdagsplanter og dagneutrale planter
Hvis planter hurtigt udvikler mange blomster ved højst 12 timers lys og mindst 12 timers mørke i døgnet, kalder man dem for kortdagsplanter.
Hvis planter derimod skal have mindst 16 timers dag og højst 8 timers nat for at blomstre, kaldes de for langdagsplanter.
Hvis planten ikke reagerer på daglængden, kalder man dem for dagneutrale planter.
De allerfleste stueplanter er dagneutrale, mens der kun er få planter som er ægte langdagsplanter, fx Azalea, Tøffelblomst, Calceolaria og Senecio, Cineraria. Se nedenfor.
En kortdagsplante
Koraltop, Kalanchoë er en typisk repræsentant for gruppen af kortdagsplanter.
Hvis den kommer på overarbejde, det vil sige kommer til at stå i lys i mere end 8-10 timer daglig, blomstrer den aldrig.
Hvis dagen bliver særlig lang, bliver bladene tynde.
Hvis dagen forkortes, det vil sige at arbejdstiden sættes ned til 8 timer eller derunder, vil planten i løbet af få uger danne blomsterknopper, men længe før de kan ses, har de mikroskopisk små vækstpunkter åbenbart fået ordre til at blive til blomsterknopper i stedet for skud og blade.
Hvorfra ordren kommer, er straks en anden historie, som i øvrigt kun kendes overfladisk.
Bordet fanger
Så snart knopperne kan ses på Koraltop, behøver planten ikke at få kortdagsbehandling mere, og enten dagen nu bliver længere eller en smule kortere vil planten komme i blomst, og hvis alle andre vækstforhold er tilfredsstillende, vil blomsterskærme vrimle frem mellem saftige, kortstilkede og kødfulde blade.
Selve det praktiske arrangement med mørklægning for at skaffe kort dag kan foretages med sort plastfolie eller en lystæt kasse, der kan sættes ned om potteplanten.
Ved hjælp af små og simple indgreb kan vækstpunkterne altså tvinges til at blive til blomsterknopper – noget som gartnerne naturligvis benytter sig af.
Kunstig dagforlængelse
Dagforlængelse kan finde sted ved hjælp af ganske almindelige glødelamper, for i det tilfælde betyder lysets sammensætning ingenting.
Da planterne ikke skal opbygge stof i sig, men kun påvirkes til at ændre bladknopper til blomsterknopper, behøver lysstyrken ikke at være større end 5 watt pr. kvadratmeter. Det gælder fx for Tøffelblomst, Calceolaria, der kommer tidligere i blomst, når dagene forlænges i januar-februar måned.
En plante som Senecio, Cineraria, påvirkes også til at danne blomsterne langt før med kunstig dagforlængelse, men i dette tilfælde skal lyset ikke tilføres, før blomsterknopperne kan ses.
I de senere år er der fundet rigtig mange eksempler på denne interessante langdagseffekt. Fx har Azalea vist sig at kunne komme i blomst tidligere ved en langdagspåvirkning.
Det er klart, at sådanne muligheder omgående udnyttes af de professionelle plantedyrkere, og det er da også en væsentlig grund til at blomstrende stueplanter ikke mere har en bestemt sæson.
Temperaturforholdene tilslører daglængdepåvirkningen
Hvis en julebegonie gror ved 15° C, bliver den til langdagsplante og skal så have 10 til 14 timers dag for at bringes i knop.
Hvis planten derimod står ved 20-22 grader, må den snarere regnes for kortdagsplante, for så kan den bringes i blomst under 12 timers dag.
Om tilskudslys
Tilskudslys er kunstigt lys som kan fremme planternes fotosyntese – altså deres sukkerproduktion. Det betyder, at lyset skal være af en særlig beskaffenhed – bestå af bestemte bølgelængder – for at erstatte eller supplere sollys.
Det hjælper fx ikke at tænde en almindelig bordlampe over nogle stueplanter, hvis planterne står for mørkt – heller ikke selv om det er en meget stærk pære, der sidder i fatningen.
Man opnår faktisk det modsatte af det tilsigtede, for planterne bliver mere og mere ranglede og blege.
Det skyldes, at den elektriske pære afgivet alt for lidt tilskudslys og for megen varme.
En almindelig pære udsender nemlig kun omkring 7 pct. af den tilførte energi som tilskudslys.
Et lysstofrør i den bedst egnede kvalitet fx farve 33 udsender ca. 18 pct. tilskudslys. Selv om det ikke lyder af meget, er det nok til, at det undertiden kan betale sig at bruge tilskudslys til supplement af det naturlige lys.
Forkert tilskudslys slider på planterne
Når temperaturen i planterne stiger, øges deres stofskifte, og dermed deres ånding. Den øgede forbrænding tærer på sukkerreserverne, og da en almindelig elektrisk pære kun afgiver meget lidt tilskudslys men megen varme, kan opbygningen af nye sukkerreserver ikke følge trit, og planterne får – populært sagt – sukkermangel.
På den måde slider de sig selv op i dårlig kunstig belysning. Det ideelle ville naturligvis være, om man kunne omdanne al tilført strøm til tilskudslys. Desværre findes der ikke sådanne kunstige lyskilder, og det er heller ikke særlig sandsynligt, at de nogensinde vil blive lavet.
|
